COVID-19 retningslinjer i HGF Kronborggymnasterne
De seneste retningslinjer fra myndighederne i forhold til træning i foreningen:
- Klæd om hjemmefra
I det omfang, det er muligt, opfordres alle børn og unge til at møde op omklædte. - Bed forældrene aflevere deres børn udendørs
Er det muligt, så bed forældrene om at aflevere og hente deres børn uden for hallen. - Hold afstand
Mind forældre og andre voksne om at holde afstand, hvor det er muligt. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter mv. - Opdel aktiviteterne i mindre grupper
Kan aktiviteterne på en naturlig måde planlægges inden for mindre og faste grupper/hold, anbefales dette. - Bliv hjemme fra træning hvis du har symptomer på COVID-19
- Bliver du testet positiv, skal du give foreningen besked, så vi kan hjælpe med at stoppe smittekæden. Kontakt din træner. Se telefonnumre under 'Om os' - 'instruktører'
- Alle gymnaster og trænere vasker hænder inden træning og ved redskabsskift
- Alle børn under skolealderen skal også vaskes i ansigtet inden træning
- Ved arrangementer med mere end 100 deltagere, som ikke er udøvere, skal der vises coronapas for alle fra 15 år og opefter
På forhånd tak for jeres forståelse - sammen passer vi på hinanden!
Hold humøret højt - det bliver godt igen 
Opdateret d. 28.11.2021